fbpx

Hvordan kommer vigtig viden helt ud til os?

Vidste du, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som nogen af de første nogensinde undersøgte kvaliteten i kommunale børnehaver i Danmark i 2020? Ved du, hvad resultatet var?

Tre fjerdedele af alle børn i alderen 3-5 år bruger de fleste af deres vågne timer i en kommunal børnehave. Det gør børnehaverne til vigtige medspillere i forhold til at sikre, at alle børn i Danmark trives og udvikler sig i en positiv retning.

Undersøgelsen viser, at kvaliteten i de kommunale børnehaver varierer meget.Dog viser undersøgelsen også, at kvaliteten i en del af børnehaverne halter så meget bagefter, at de ikke er gode for børn at være i. Præcis viste undersøgelsen, at 19 % af de kommunale børnehaver i gennemsnit blev vurderet til at være af god kvalitet, at 6% af børnehaverne var kvaliteten ifølge undersøgelsen utilstrækkelig. Og i de resterende 75 % var kvaliteten, ifølge undersøgelsen tilstrækkelig.

”Vi må desværre konstatere, at kvaliteten i en mindre del af børnehaverne er så lav, at man kan blive bekymret for børnenes trivsel. Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved, om de kommunale børnehaver generelt set giver børnene gode nok muligheder for at rykke sig i forhold til deres læring og udvikling. Det er især et problem for de børn, som i forvejen ikke har gode forudsætninger for at udvikle sig, og som faktisk har brug for ekstra støtte, for at komme på niveau med de andre børn” fortæller Mikkel Haarder daværende direktør i EVA.

I Børns Værd så vi gerne, at så vigtig viden blev formidlet grundigt ud til forældre, så man som forældre har mulighed for at spørge ind til kvaliteten i ens eget dagtilbud. Børn kan ikke selv tale for sig, så de er helt afhængige af, at vi andre gør det.

I undersøgelsen blev der i alt foretaget observationer på 165 stuer fordelt på 88 institutioner fra 56 kommuner. 

Læs mere om undersøgelsen, som er tilbage fra 2020 her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *