fbpx

Reformvejen frem?

Lad os fortsat spare pædagogerne væk

- og ansætte psykologer i stedet

Af Nanna Kornerup Nielsen, forperson Børns Værd

Nej vel? Men det er den konklusion, jeg sidder tilbage med efter at have læst Nye Reformveje 2 igen, udarbejdet af Reformkommisionen 2023. I rapporten er der mange gode toner, men også anbefalinger, som jeg undrer mig over, mangler.

Som rapporten fremlægger, så er vi nået ingenvegne på trods af utallige reformer, når det kommer til at få alle unge til at tage en uddannelse eller et arbejde. Faktisk er tallet stadig oppe på 20% af hver eneste ungdomsårgang og rapporten fremlægger den udfordring som, at der er tale om en rasende svær udfordring. Hertil pointerer kommisionen, at de fagprofessionelle og deres kompetencer i mødet med barnet og den unge er det helt grundlæggende fundament, som en lang række af deres anbefalinger derfor hviler på. Når det fortsat gælder, at så mange unge ikke kommer i uddannelse og arbejde, rejser jeg samme spørgsmål, som påpeget i rapporten: Er den indsats, vi i dag tilbyder børn i de tidlige år, overhovedet tilstrækkelig – og er den omfangsrig nok?
 

Her har vi allerede svaret. Nej. Den indsats, som vi tilbyder vores børn i de tidlige år er i alt alt for mange tilfælde utilstrækkelig. Det ved rigtig mange fagprofessionelle, som i årtier nu har tordnet, at mangel på politisk prioritering af vores børn har konsekvenser. Forældre demonstrerede i 2019 i titusinde tal og startede en bevægelse, fordi de oplevede alt for få voksne til deres børns i dagtilbud. I 2022 var 1000 psykologer i opråb til politikere: Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymrede. Psykologer mener, at problemer med mistrivsel blandt børn og unge skyldes rammerne på landets dagtilbud og skoler.

Men det er nu igen blevet konkluderet i kvalitetsrapporten udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut – EVA og Det Nationale forskningcenter for Velfærd – VIVE 2023, at kvaliteten i 38% af de undersøgte vuggestuer var af utilstrækkelig kvalitet. Faktisk, efter rapportens anvisning og definitioner, så var det hele 90% af de undersøgte daginstitutioner, som ikke kunne garantere at leve op til Dagtilbudsloven. Af samme årsag blev den ansvarlige minister, børne – og undervisningsminister Mattias Tesfaye, kaldt i samråd den 8. juni 2023.

Men på trods af alle de mange protester gennem årtierne, må vi erkende som samfund, at det stadig langtfra har lykkedes os at sikre god kvalitet til alle vores børn og unge i landets dagtilbud, Sfo og skoler. Det har selvfølgelig konsekvenser nu og langt ind i fremtiden på flere niveauer.

Jeg tror desværre ikke, at løsningen er Nye Reformveje 2. Her er dog et par eksemplar på gode toner i rapporten, som her perspektiveres:

  1. ”Man lærer bedst i den tidlige barndom, så udviklingen i de første år er afgørende”, citat fra Nye Reformveje 2. Ja det ved vi fra psykologien og pædagogikken. Derfor skal vi have nok kompetent personale rundt om børnene. Men samtidig nævner rapporten ikke normeringer en eneste gang.
  1. “Dygtige og motiverede pædagoger, lærere og undervisere er fundamentet for, at dagtilbud, skoler og resten af uddannelsessystemet kan blive reformeret og styrket på den måde, kommissionen lægger op til” citat fra Nye Reformveje 2. Dygtige engagerede fagprofessionelle, som tilbydes ordentlig uddannelse, arbejdsforhold og løn er helt sikkert afgørende for det arbejdsmiljø og engagement, som vores børn og unge oplever i de tilbud, og som de tager med sig i livet. Lige nu og frem kommer vi til at mangle fagprofessionelle i tusinde tal.
  1. ”Desuden er der den problemstilling, at en del efteruddannelse for pædagoger og lærere kvalificerer deltagerne ud af professionen, mens der er færre, der kvalificerer sig til en karriere inden for professionen. Flere af de eksisterende overbygninger til pædagog- og læreruddannelsen fører til, at en stor andel af deltagerne ender med skifte branche” citat fra Nye Reformveje. Mange forlader desværre pædagog- og lærerfaget, nogle fordi arbejdsforholdene ikke er optimale, andre fordi de vil specialisere sig. Men ja, lad os gøre, så man stadig kan arbejde indenfor dagtilbud- og skoleområdet, selvom man tager efteruddannelse på fx kandidatniveau. Men vi skal også sørge for, at medarbejderne har lyst til at blive. Ellers er vi lige vidt.

Mangler, som jeg kan undre mig over i reformkommisionens arbejde:

  1. Som læser og med en baggrund oplært i tværfagligt projektarbejde, kan jeg undre mig over, hvorfor man ikke inddrager de fagprofessionelle i langt højere grad, end man har gjort. Særligt, når man som nævnt, skal løse en kompleks og meget stor og vigtig samfundsudfordring. Inddrag dem, som arbejder med udfordringerne i praksis og få dem til at verificere arbejdet og anbefalingerne. Som økonom er det svært at løse f.eks. en pædagogs arbejde.
  1. Som læser får jeg fornemmelsen af, at de starter arbejdet med undskylde for, at man ved at anbefalingerne som reform ikke kommer til at virke, ligesom de sidste reformer. Men man har samtidig en opgave med at løse en samfundsudfordring. Hvorfor vælger man så ikke politisk at få arbejdet gjort arbejdet på en anden måde? Eller som kommission, hvorfor beder man ikke politikerne om at sammensætte en arbejdsgruppe med en f.eks. en langt bredere faglig sammensætning?
  1. Med deres nævnelse af, at man lærer bedst i de tidlige år, kan det undrer mig, at man har så lidt interesse i, hvilke forudsætninger og rammer der skal til for at små børn trives bedst. Her kunne det være oplagt at inddrage psykologer med indsigt i f.eks. tilknytningsteorien, så vi som samfund kan skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barn. Gode rammer og kvalitet i et børneperspektiv er forudsætninger, som vi skal skabe, så alle børn får mulighed for at leve et godt liv – og en hverdag med nysgerrrighed til at lege, udforske og lære.
  1. Intet sted i rapporten, står der nævnt ordet normering og at der skal være nok pædagoger til at yde omsorg, nærvær og støtte til det lille barn. Deres anbefaling indebærer i stedet, at alle børn skal sprogtestes i en alder af 3 år. At man inddrager PPR endnu tidligere ved mistrivsel. Nye Reformveje 2 beskriver intet om, hvad kvalitet er for små børn.

Vi ved fra psykologien, at små børn netop udvikler deres selvværd og selvforståelse i relationen med den voksne. Barnet udvikler også sit sprog i relationen til den voksne. Så hvad sker der, når de små børn ikke møder nok voksne i dagtilbuddene?

Små børn med 7-8 timer i dagtilbud af utilstrækkelig kvalitet, er også børn, som vokser op og bliver unge lige om lidt. Vi forventer af dem på ligefod med børn fra dagtilbud af god kvalitet, at de skal tage en uddannelse eller et arbejde. Men deres forudsætninger er fra vores samfunds side vidt forskellige. Den kvalitet skaber barnets udviklings- og livsbetingelser og den er i dag vidt forskellig.

Med baggrund i Nye Reformvejes 2, vil det praktisk talt sige, at det anbefales, at vi som samfund stadig skal spare pædagoger væk gennem hele barnets opvækst i dagtilbud, som det alment forebyggende arbejde. For i stedet at fixe det alment forebyggende arbejde med større brug psykologer endnu tidligere. På den måde kan man vel tale om at reformarbejdet som en vej, der er kørt af sporet. Der er nemlig en stor risiko for, at det ikke den eneste psykolog, som det barn så vil møde på sin vej.

Meget muligt bygger kommisionsanbefalinger på, at kommisionens primære faglige udgangspunkt er økonomisk. Nu og i det lange løb er den manglende prioritering af vores små børn og unge en kæmpe udgift for vores samfund, hvilket Heckmanns berømte kurve har vist for længe siden. Lad os skynde os at få vendt den negative samfundsudvikling og lad os inddrage det fagprofessionelle i langt højere grad i udviklingsarbejdet.

Læs mere om vores fremtidsønske og tiltagsforslag på vores her.

 

 Ovenstående debatindlæg er et udtryk for personens egen holdning.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *