Kampen for kvalitet:
Hvorfor minimumsnormeringsloven desværre ikke er nok
Kampen for minimumsnormeringer har været forældres og pædagogers kamp for at sikre en bund for kvalitet, så børn var sikret mod kommende besparelser. Besparelser, som er sket igennem flere årtier, har en meget stor betydning for den kvalitet, hvert barn tilbydes lokalt, men det har også en enorm betydning for barnets trivsel og liv. Mistrivslen er i dag tårnhøj, så der er et kæmpe behov for, at vi får vendt den udvikling. Udviklingen er desværre ikke lykkedes at vende endnu, da vi fortsat ser besparelser på børn rundt i landets kommuner. Minimumsnormeringsloven skal først være fuldt indfaset i januar 2024. Men vi forventer desværre ikke, at børnene kan mærke den store forskel. Vi uddyber i følgende tekst, hvorfor:
En bevægelse for kvalitet: Forældre, pædagoger og eksperter forenede fra 2019 og frem deres kræfter for at skabe bedre betingelser for børns udvikling i dagtilbud. Øget opmærksomhed på de reelle forhold ude i landets dagtilbud (senest kvalitetsrapporten fra EVA og VIVE 2023) og øget fokus på det enkelte barns behov og trivsel har ført til, at forældre i dag i høj grad ønsker, at der er høj kvalitet til deres barn i dagtilbud. Er det ikke muligt at få den ønskede kvalitet, vælger flere og flere forældre at hjemmepasse deres børn.
Udfordringer med minimumsnormeringsloven: Selvom minimumsnormeringsloven markerer et skridt i den rigtige retning med at sætte fokus på at forbedre rammerne for børn i dagtilbud, er vi ikke i mål. For sådan som loven har udmøntet sig, skaber den ikke den fornødne sikring af kvalitet for det enkelte barn. Det skyldes blandt andet, at man fortsat vælger fra politisk side at arbejde med normeringsberegnelser ud fra Danmarks Statistik. Selvom man er gjort opmærksom på, at det ikke er den oplevelse af normering, som det enkelte barn oplever i virkeligheden på gul stue. Faktisk havde man i forbindelse med udvikling af loven også udviklet et beregningsværktøj, som kunne give et mere retvisende billede af den normering, som det enkelte barn oplever. Men det værktøj blev skrottet at bruge i sidste øjeblik, og det er nu valgfrit for kommunerne om de vil bruge det. Vi forventer ikke mange vil bruge værktøjet, da det vil kunne påpege, at de ligger længere væk for minimumsnormringer end oprindeligt antaget.
Normering og tilknytningsteorien: Normering er ud fra tilknytningsteorien den vigtigste faktor for at sikre det enkelte barns tryghed og sikre barnets udvikling. Så det er meget kritisabelt, at man fortsat de aller fleste steder vil arbejde med tal fra Danmarks Statistik, som er langt fra barnet.
Dertil kommer, at man med loven ikke sikrer, at en vis andel af de voksne omkring barnet skal være uddannede pædagoger, og derfor tilfører man heller ikke de fornødne ressourcer til området. Det betyder, at nogle kommuner lige nu fyrer pædagoger for at kunne leve op til loven med nok voksne. Men det sikrer fortsat ikke det enkelte barn kvalitet, da kvaliteten afhænger af, at der er 80% uddannet personale (jf. BUPL). Sidst men ikke mindst, så har man valgt politisk at se på normering ud fra et kommunalt snit og ikke pr. institution. Så her er ingen gennemsigtighed for forældre, hvis de vil kende de reelle normeringstal for deres barns institution. Medmindre de selv udregner dem …
Fokus på pædagoguddannelsen på Finansloven: Antallet af pædagoger pr. barn ved vi godt, beskrives af mange som én faktor, kvaliteten af samspillet, forståelsen af tidlig tilknytning, den tilpassede støtte og mulighed for nærvær er også afgørende. Derfor er vi glade for, at man har afsat ressourcer til at pædagoguddannelsen på den kommende Finanslov.
Hvert barn fortjener mere: Vi vil gerne argumentere for, at hvert barn fortjener mere end at dagtilbuddene blot opfylder minimumskrav på papiret. Alle børn fortjener dagtilbud, som med sikkerhed kan leve op til dagtilbudsloven. Børn fortjener et børnemiljø, der sikrer dem deres trygge tilknytning, sikrer dem støtte til selvregulering og støtte til at indgå i fælleskaber og leg. Dette vil fremadrettet indebære at man tør se på udfordringerne ved den kommende lov og at regeringen investerer i, at kommunerne har tilstrækkelige ressourcer og der er nok pædagoger at ansætte. Vi bliver nødt til at anerkende som samfund, at børn ikke bare kan stuves sammen på må og få uden de fornødne ressourcer og faglighed, hvis vi skal sikre deres trivsel og at de får et godt liv. Tallene for mistrivsel, er et vink med en vognstang.
Vejen frem: Kampen for kvalitet i dagtilbud er stadig i fuld gang, og vi er mange der stræber efter at vi kan få hævet kvaliteten i landets tilbud til børn og skabe rammer, der understøtter hvert barns trivsel og udvikling. Mens minimumsnormeringsloven kan være et skridt i den rigtige retning, er det afgørende at fortsætte dialogen og arbejde mod reelle løsninger, der er mere omfattende end minimumskravene på papiret.
Vil du vide mere?
Vil du læse mere om barnets behov om tryg tilknytning i dagtilbud, kan vi anbefale dig at læse Rikke Yde Tordrups bog “Tryg tilknytning i vuggestuen” (2019), Dansk Psykologisk Forlag.
Læs mere om Loven om minimumsnormeringer på Børne- og Undervisningsministeriet hjemmeside