fbpx

Vores barn reagerede med mistrivsel på ringe kvalitet – del 1

Ofte var der slåskamp og konflikter. Otto var i starten bange for at komme ind i børnehaven, og som voksen mærkede jeg endda også at blive påvirket af et stresset miljø.  

Forælder fortælling

Vores barn reagerede med mistrivsel på ringe kvalitet

(del 1)

”Vi henvender os som forældre til Otto, da vi er bekymrede over og gerne vil gøre opmærksom på, hvad vi oplevede i daginstitutionen, hvor Otto startede i børnehave i 2022. I den periode han gik der, oplevede vi en ændring i Ottos adfærd. Vi oplevede en række kritisable situationer i institutionen, som vi både har talt med personalet om, talt med leder om telefonisk og efterfølgende forgæves forsøgt at få møde i hus om med leder og personale.

Fra oktober 2022 og løbende havde vi indimellem snakke med personalet om vores bekymringer og observationer, siden Otto startede og vores tanker om at skifte institution, som følge heraf. Vi fik mulighed for, at han kunne starte et andet sted, men besluttede alligevel at give den daværende institution en chance. I marts 2023 flyttede vi Otto til en anden børnehave, da vi ikke oplevede forbedring.

Manglende pædagoger, stor betydning for det enkelte barn

Otto gik i vuggestue i en integreret institutionen, hvor vi generelt havde gode oplevelser både mht. stuen og Ottos trivsel. Vi så det som en naturlig overgang, at han skulle starte i børnehave samme sted. Men fra den dag han startede, var der ikke rigtig nogen indkøring. Der var sygdom mht. personalet, og der var vikarer. Da jeg (mor) hentede Otto første dag, havde han fået en stor flænge på kinden, og jeg fik at vide af pædagogmedhjælperen, at hun havde været alene med en ”uduelig” vikar, og først lidt senere havde opdaget, at Otto var blevet lukket inde i et rum af en større dreng, som havde revet ham på kinden, så han blødte.

Det var Otto selv, der måtte fortælle mig, han var blevet revet, selvom pædagogmedhjælperen sad lige ved siden af ham, da jeg hentede ham. Samme dreng spærrede vejen for Otto og jeg, da vi skulle hjem, og da jeg prøvede at tale med ham, råbte han af os og sagde, han ville sparke og slå Otto næste dag. Jeg udtrykte min bekymring til samme pædagogmedhjælper dagen efter, som slog det hen. Samtidig gav hun udtryk for, hun tog ansvaret på sig mht. det, der var sket ift. at Otto var blevet lukket inde og revet, uden de havde opdaget det.

Som nævnt havde der været mangel på personale/fast personale. Jeg fik lang tid senere en undskyldning fra en pædagog fra stuen, der havde været sygemeldt, og som gav udtryk for, der ikke havde været nogen ordentlig indkøring/opstart for Otto.

Stresset personale og gråd

Generelt om morgenen, når jeg afleverede Otto, måtte jeg ofte stå et stykke tid med ham, før personalet henvendte sig. Han græd meget, når jeg afleverede ham, og derfor havde han brug for, at personalet tog ham til sig og hjalp ham med at sige farvel. Jeg måtte som regel selv henvende mig til personalet, som ofte virkede stressede, og som om de nærmest ikke ænsede, vi var kommet ind på stuen.  

Der var stort set altid uro og børn, der løb rundt ude på gangen, i garderoben og endda ude på reposen udenfor uden opsyn. Om vinteren lukkede de sig selv ud på reposen i strømpesokker og uden overtøj og løb rundt, indtil personalet måske kom ud at hente dem. Der var børn, der gemte sig i garderoben og ikke blev opdaget. 

Flere gange oplevede jeg en pige, som havde gemt sig imellem nogle skabe og græd, uden hun blev hentet af voksne. Som regel var der råb og slåskamp og børn, der talte grimt til hinanden og voksne.

Ofte var der slåskamp og konflikter. Otto var i starten bange for at komme ind i børnehaven, og som voksen mærkede jeg endda også at blive påvirket af et stresset miljø.  

Aggression og brandslukning 

Jeg oplevede også personale, som på trods af de virkede trætte, stressede og udmattede gjorde, hvad de kunne for at få ro på børnene. Der var en del udadreagerende børn, som krævede meget opmærksomhed, som reagerede med aggression, og hvor personalet havde meget fokus på dem for at brandslukke og skabe ro. De mere stille og rolige børn virkede overladt til sig selv. Jeg oplevede som sagt et personale, der virkelig forsøgte, men som ikke havde hænder, tid eller overskud nok.

En dag da jeg skulle hente Otto (hans far hentede ham normalt), løb han sammen med en del andre børn rundt imellem stuerne, på gangen, i garderoben og ude på toilettet uden opsyn. Dette var ifølge Ottos far, normalt sådan, når han hentede Otto. Børnene løb rundt uden opsyn lidt over det hele. Ude på toilettet var en dreng i gang med at lave stort, og det lå på gulvet, og han var i gang med at smøre det ud på væggen med en toiletbørste. Andre børn stod og så på, og jeg måtte efter et stykke tid hente personalet, der ikke var til stede. Personalet virkede flove og takkede mig for at have hentet dem.

Afmagt og manglende faglige hænder

En anden dag da Ottos far hentede Otto oplevede han, at en af de drenge, der ofte var udadreagerende, var i konflikt med en pædagogmedhjælper, som forsøgte at berolige ham, men situationen eskalerede, og hun råbte ad ham og tog ham i armen og lukkede ham ud på reposen i t-shirt, mens det var frostvejr. Da min kæreste sagde til hende, at det ikke var en okay måde at reagere på, sagde hun, hun ikke blev betalt for at blive slået på. At drengen virkede til at kede sig, og at det var godt, han snart skulle starte i skole. Men drengen var tydeligvis udfordret, var ofte aggressiv og slog og sparkede og råbte generelt. Min kæreste forsøgte nogle gange at ringe til lederen om situationen, som ikke vendte tilbage på hans opkald.

En morgen da jeg afleverede Otto, og hvor der endnu engang var uro og stress på stuen, og hvor jeg måtte vente på, en voksen havde tid til at tage imod ham, var samme dreng som tidligere nævnt i færd med at kaste legetøj fra et rum og ud i et andet og råbte og var i det hele taget igen udadreagerende. Der gik et stykke tid, før personalet reagerede, hvor han kunne have ramt de andre børn med store stykker legetøj og ting og sager (…)”.

del 1 slut

 

Fortsættelse følger …

OBS. Otto er et opdigtet navn, som er lavet for at passe på barnet. Vi har kendskab til forældres navne og institutionernes, som vi har valgt heller ikke nævne.

Vores formål med at bringe historien er ikke at hænge nogen ud, men at fortælle om de forhold, som der er for børn i nogle af landets dagtilbud.

Børnene løb rundt uden opsyn lidt over det hele. Ude på toilettet var en dreng i gang med at lave stort, og det lå på gulvet, og han var i gang med at smøre det ud på væggen med en toiletbørste. Andre børn stod og så på, og jeg måtte efter et stykke tid hente personalet, der ikke var til stede.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *