Trivselskommissionens anbefalinger: Luftige postulater eller reelle løsninger?
Trivselskommissionens anbefalinger er et klassisk eksempel på en rapport skabt tættere på ministerkontorerne end på den virkelighed, familier og små børn lever i. Det overrasker os ikke, at regeringens egen ekspertgruppe ikke kommer med banebrydende løsninger eller de nødvendige investeringer i børn og unges trivsel. Men at undlade at handle på de reelle udfordringer i praksis er en langt dyrere strategi for samfundet.
Anbefalingerne lægger endnu engang et tungt ansvar på forældrene uden at anerkende den udvikling, der allerede har fundet sted: Aldrig har forældre været mere engagerede, oplyste og refleksive i forhold til deres børns opvækst. Spørgsmålet er derfor ikke, om forældre tager ansvar – det gør de allerede – men hvordan vi sikrer, at de får den rette viden og støtte, så deres engagement bedst muligt kan støtte deres børns udvikling.
Forskningen er klar: Det kræver mere end forældrenes indsats
Psykologisk forskning, herunder den danske børneforsker Per Schultz Jørgensens arbejde, viser, at børns trivsel afhænger af stærke fællesskaber og robuste relationer. Børn udvikler sig bedst i trygge miljøer, hvor de får mulighed for at tage ansvar og lære af livets udfordringer.
Når Trivselskommissionen fokuserer mere på forældrenes rolle end på samfundets ansvar, overser den de vigtigste strukturelle faktorer: Kvaliteten af de rammer, børn møder hver dag – fra barselsvilkår og daginstitutioner til skoler, fritidstilbud og den generelle opvækstkultur i samfundet.
Forældre bliver gjort til problemet – men er en del af løsningen
Hos Børns Værd ser vi en bekymrende tendens i den retorik, Trivselskommissionen anvender. Når moderne forældreskab problematiseres uden reelle strukturelle løsninger, spreder man usikkerhed og dårlig samvittighed i stedet for at adressere de grundlæggende udfordringer.
Forældre har en enorm styrke, der ofte undervurderes politisk. I stedet for at pege fingre bør vi anerkende forældres engagement og give dem den indflydelse, de fortjener. Deres børn skal prioriteres politisk. Vi skal lytte til forældrenes ønsker for deres børn, lytte til eksperterne i børns udvikling og følge den forskning, der fastslår, at trivsel skabes i et samspil mellem hjem, dagtilbud, skole og samfund.
Fra symbolske opfordringer til konkrete løsninger
Trivselskommissionen har ret i én ting: Vi skal undgå at overbeskytte og overvåge vores børn. Men den vigtigste pointe bliver overset: Det handler ikke om at belære forældre med opfordringer – men om at sikre ordentlig kvalitet i de fællesskaber, deres børn indgår i.
Forældre skal ikke nøjes med middelmådige daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. De skal ikke acceptere et samfund, hvor børn presses ind i præstationskulturer, inklusionsprojekter uden de nødvendige ressourcer eller efterlades til deres egen skæbne online, fordi fritidsklubber lukker.
Vi har brug for løsninger, der genskaber forældres tillid til de systemer, der omgiver deres børn. Det kræver politiske prioriteringer, der rækker længere end en valgperiode – og mere end velmenende råd om at „sænke skuldrene“.
Tid til handling – ikke flere tomme ord
Børns udvikling handler ikke kun om forældrenes indsats, men om de rammer, samfundet tilbyder. Hvis vi ønsker robuste børn, der kan håndtere fremtidens udfordringer, skal vi insistere på bedre kvalitet, stærkere fællesskaber og en politisk debat, der bygger på reel viden fra fagprofessionelle frem for overfladiske konklusioner.
Forældrene tager allerede ansvar. Det er tid til, at regeringen gør det samme.
For mere viden kontakt Børns Værds forperson Nanna Kornerup, kontakt@boerns-vaerd.dk, Tlf. 2521 3631