Vi lavede fornyligt en undersøgelse blandt Børns Værds følgere og vi fik omkring 500 svar. Tusind tak for det!
Det er altså ikke et videnskabeligt grundlag, vi nu baserer vores analysere på, men en undersøgelse der kan give et øjebliksbillede af folks oplevelse af andres og eget ansvar…
Spørgsmålet lød på, hvem synes du, har ansvaret for, at børn har gode dagtilbud?
En stor del svarede “kommunen”, dernæst “regeringen”, herefter “alle” og en meget lille del “forældrene”. Se diagram.
Prioritet, eller ikke prioritet?
Intet svar var faktisk forkert. Dette uddybes i den følgende tekst.
Men forstået, har regeringen det overordnede ansvar for den lovgivning og de tiltag, der laves på området. De har også ansvaret for, hvordan området bliver prioriteret på nationalt plan. Det betyder, at hvis regeringen ikke melder ud, at de vægter børns trivsel, og at vi alle får gode dagtilbud, højt, så behøver kommunerne heller ikke at prioritere det. Kommunerne har oftest en presset økonomi og et budget, som skal gå op. Her må de vælge noget til og andet fra. Så det betyder rigtig meget, hvad regeringen melder ud, er vigtigst for kommunerne at prioritere.
Kommunernes budget-gymnastik
Kommunerne har det lokale ansvar for gode dagtilbud til børn og at de drives godt lokalt. Det er en drift, der sker indenfor de lovgivende rammer, som er vedtaget af regeringen. Dertil er der indgået aftaler med KL m.fl., som også kan begrænse kommunerne i, hvad de har af muligheder. Det hele sammenlagt udstikker de nationale rammer, som kommunerne kan agere i. F.eks. hvor mange penge de må bruge og hvor meget de skal spare. Det er rammer som f.eks. Budgetloven og Servicerammen mm. Som oftest vil kommunerne gerne gøre det, som er bedst for borgerne. Så de er glade og tilfredse og bliver i kommunen. Det er dog ikke let. F.eks. kan man påpege, at der ikke er handlet i rettidig omhu i forhold til at uddanne nok pædagoger og lærere på nationalt plan. Det betyder, at rigtig mange kommuner lige nu f.eks. bøvler med, at lederne ude i dagtilbuddene slet ikke kan rekruttere pædagoger.
De stemmer, som ikke bør forblive tavse
Der er en stor udfordring i, at små børn ingen stemme har i det politiske system i dag. Hverken lokalt eller nationalt. De er qua deres alder sjældent i stand til at fortælle mor og far, hvis dagen har været hektisk, overvældende, ensom eller stressende. De rammer vi tilbyder vores børn og unge, har en stor betydning for deres muligheder for at blive mødt i deres behov her og nu. Rammerne har stor betydning for dem i forhold til, at de kan leve et godt børneliv i dagtilbuddet. Men rammerne har også stor betydning for børnenes muligheder fremadrettet.
I vores lille undersøgelse har færrest svaret, at gode dagtilbud er forældrenes ansvar. Det er faktisk lidt paradoksalt – og katastrofalt for børnene. For det er forældrenes ”guld”, som befinder sig i de rammer, der ikke altid er gode eller optimale for deres børn at være i. Det er altså forældrene og særligt deres børn, der betaler den store pris, der er ved, at regeringen har sparet på børneområdet i årtier. Forældre og andre bør være opmærksomme på, at mange kommuner fortsat vil spare på vores børn og unge. Det betyder, at den måske ok eller gode kvalitet, som nogen oplever derude, på ingen måde er sikret.
Der er et stort behov hos vores børn og unge, der er ude i tilbuddene i samfundet, at deres forældre i langt højere grad siger fra og til på deres børns vegne. Oplever du som forældre legepladsen i dagtilbuddet uden voksne? Oplever du stuer uden pædagogisk personale? Oplever du alt for mange børn til alt for få voksne? Oplever du, at dit barn ikke er blevet skiftet? Oplever du andet, som du ikke er hensigtsmæssigt for omsorgen for dit barn? Børn og unge har ret til omsorg. Barnets tarv skal komme først (FNs Børnekonvention, artikel 3).
Uvidenhed, udfordring eller afmægtighed?
Besvarelserne kan tyde på, at forældrene kan føle sig afmægtige eller ikke godt nok informeret? For hvad kan de reelt gøre for at løfte kvaliteten i deres barns dagtilbud?
I de fleste dagtilbud, som ikke er i klynger, er der en forældrebestyrelse, der faktisk er dagtilbuddets øverste myndighed. På samme vis, som en skolebestyrelse er det på en skole. Mange steder har man dog lavet ”klynge-bestyrelser”, der måske kan tilskrives at have udfordret og svækket forældrenes indflydelse (børnenes stemme), da det så kun er én forældre fra hver institution, som sidder i den fælles bestyrelse for at stort område.
I de velfungerende forældrebestyrelser, kører samarbejdet godt. Her kan man som forældre præge arbejdet til fordel for børn og pædagoger. I andre bestyrelser kan man som forældre føle sig underlagt regide rammer, hvor man blot skal lytte, og ikke har et ord, at skulle have sagt. Og ja, meget få forældre kan sidde i en forældrebestyrelse. Mange oplever faktisk ude i dagtilbuddene, at bestyrelsesmedlem er en rolle, som de færreste forældre vil påtage sig . Forældre har nogengange travlere med prioritere sin tid på at være en del af husrådet og festudvalget. Man kan dertil spørge, om man som forælder er godt nok informeret om ens egentlige ansvar her? Det er i hvert fald ikke til børnenes fordel, at forældrene ikke alle steder er godt og grundigt informeret om det vigtige bestyrelsesarbejde. Det er blandt andet på den baggrund, at vi har valgt at skabe en ny mulighed for forældre.
Nye muligheder til alle, som vil være med
Alle dem, som har lyst og mulighed, kan melde sig ind i Børns Værd eller på anden vis støtte vores arbejde. Ved hjælp af Børns Værd, kan forældre også melde deres familie ind for derved, at være med til at give børn og unge en stærkere stemme politisk. Bedsteforældre kan være med til at gøre en forskel. Fagpersoner eller interessenter kan være med.
Til de der har svaret ”alle” i vores undersøgelse, som vi faktisk også markerede, som det rigtige svar (fordi det skulle man i stemme-funktionen). Vi markerede det svar som rigtigt, da vi alle har et ansvar. Vi har alle et ansvar for at sige fra, hvis vi oplever vores børn og unge i samfundet, ikke får de muligheder, de har ret til og behov for. Som borgere, er vi underlagt ikke kun regeringens love og rammer, men også de lokale og kommunale forhold. De forhold kan være meget forskellige. Derfor er forældrenes oplevelser meget forskellige. Derfor er børn og unges oplevelser meget forskellige. Men grundet vores research, har vi en forståelse af, at rigtig rigtig mange børn og deres forældre er berørt af de årelange besparelser– på en eller andet måde.
Opretholde rammer eller forebygge mistrivsel?
Men vi kan alle gøre noget! Vi kan sige fra overfor uretfærdig behandling og faglige uhensigtmæssige arbejdsforhold. Vi kan sige fra, hvis vi som bedsteforældre ser, at forholdene ikke er, som vi synes, de bør være. Vi kan stemme på det parti, som vi synes, kæmper bedst for børn og unge.
Vi skal alle efterspørge høj kvalitet og trivsel til vores børn og unge. De er vores fremtid. Vi skal turde stille spørgsmål og sige fra – for netop ikke at opretholde de rammer, som skaber mistrivsel. Derudover er vores opfordring til alle, at de bør blive medlem af Børns Værd i dag. Sammen kan vi være med til at sikre børns trivsel.
Hvis du har lyst til at uddybe jeres besvarelse, komme med yderligere betragtninger eller spørge ind til ovenstående, er I velkomne til smide en kommentar herunder.
Skrevet af Nanna Kornerup Nielsen, cand.scient.soc
Formand og initiativtager Børns Værd
NB. ovennævnte er baseret på egen tolkning af resultaterne – baseret på egne erfaringer og oplevelser.