fbpx

De ringe normeringer er katastrofale

Jeg har ikke kunne arbejde med sprogudvikling i det omfang, det har været nødvendigt, fordi jeg fast har siddet med 9 børn ved mit bord. Vi havde fx 22 børn på stuen, hvoraf 7 af dem ikke snakkede dansk.

En pædagogs fortælling

De ringe normeringer er katastrofale

De ringe normeringer er katastrofale. Som pædagog er det min fornemmeste opgave at være nærværende med børnene og skabe udviklingsstøttende samspil. Dette for at understøtte deres udvikling på alle parametre.

Børn kan ikke regulere sig selv, og det er vigtigt for børnene, at der er voksne til rådighed for at kunne hjælpe dem, når de er i ubalance. Men tit er der bare ikke hænder nok.

Jeg har tit skulle prioritere mellem en konflikter eller ikke har tid til at afslutte ordentligt. Jeg har været nødsaget til at overlade nye forældre og et nyt barn til sig selv i længere tid ad gangen, fordi der har været mere presserende ting, jeg har måtte tage mig af.

 

 

Jeg har ikke kunne arbejde med sprogudvikling i det omfang, det har været nødvendigt, fordi jeg fast har siddet med 9 børn ved mit bord. Vi havde fx 22 børn på stuen, hvoraf 7 af dem ikke snakkede dansk.

Derudover var der flere børn med særlige behov. Nogle udadreagerende, en enkelt født præmaturt med mange senfølger. Der var mange hensyn, men det kunne vi ikke, når vi fast var 3 personaler, og kun en af os uddannet. Ved sygdom var vi kun to voksne til de 22 børn (…)”.

Pædagogen kender vi navnet på, men er her anonymiseret

Del din egen historie

Har du selv oplevet, hvordan dårlige normeringer skaber mistrivsel for dit barn, så er du velkommen til at dele din historie med os på kontakt@boerns-vaerd.dk

Hvis du gerne vil være med til at skabe bedre rammer, trivsel og støtte vores arbejde – så kan du blive medlem her

Vær barnets stemme

I anledning af Børnenes Kampdag den 20. november, er denne uge dedikeret til give børnene en stemme. Det gør vi ved, at mennesker tæt på børn i dagtilbud, fortæller om deres oplevelser med, hvordan kvalitet og normering hænger sammen.

Vi har spurgt vores følgere på Instagram, hvordan de personligt oplever, at den ringe normering i landets dagtilbud, rammer dem og deres børn. Det er noget af det, som vi præsenterer Jer for her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *