I den tid Otto gik i den gamle børnehave oplevede vi en dreng, der især efter at være blevet hentet, reagerede herhjemme med at spytte, sparke, slå, være udadreagerende og i det hele taget have en tydelig stressreaktion.
Forælder fortælling
Vores barn reagerede med mistrivsel på ringe kvalitet
del 2
“(…) Stressende miljø – for både børn og voksne
Jeg kunne fortsætte med at nævne situationer, hvor det var tydeligt, at miljøet på stuen var stressende for både børn og voksne at være i, og hvor der var flere udadreagerende børn, som naturligt nok tog al fokus. Det virkede som om, der var alt for få medarbejdere til at håndtere alt for mange børn – mange af dem udfordrede på den ene eller anden måde – og hvor de mere rolige børn virkede overladt til sig selv. Der var oftest sygdom og vikarer.
Vi oplevede selvfølgelig også gode stunder på stuen, men som sagt blev jeg som voksen stresset/ påvirket på en negativ måde af at være der, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det må være for børnene. Jeg var aldrig tryg ved at aflevere Otto, som oftest reagerede med gråd, løb efter mig osv. Når han skulle afleveres. Det ved jeg kan være normalt, men det gør han ikke i sin nye børnehave.
Børn reagerer på ringe rammer
I den tid Otto gik i den gamle børnehave oplevede vi en dreng, der især efter at være blevet hentet, reagerede herhjemme med at spytte, sparke, slå, være udadreagerende og i det hele taget have en tydelig stressreaktion. Dette oplevede vi ikke i vuggestuen. Han klagede næsten hver dag over børnehaven, og over at han var blevet sparket, slået eller andet af de andre børn. Når vi spurgte ind til det overfor personalet, var der som oftest ikke nogen, der havde set det, eller også havde de ikke været der.
En dag da vi hentede ham, havde han et stort sår på kinden, og ingen kunne sige, hvad det var kommet af. I det hele taget oplevede vi, at han havde rifter, sår eller blå mærker, hvor ingen kunne sige, hvor det kom fra. En af de andre mødre fortalte mig senere, hun havde hentet sin søn, hvor Otto blev revet i håret af en af de større drenge, så kraftigt, at hun måtte hente personalet, der heller ikke var til stede i denne situation.
Hun havde i øvrigt taget ferie for at kunne tage sin dreng ud af børnehaven tidligere end planlagt, før han skulle begynde i skole, fordi hun ikke længere kunne acceptere de forhold, der var på stuen. Og hun havde oplevet, at et barn havde slået en hård genstand ind i hovedet på hendes dreng, så han begyndte at bløde, mens hun afleverede, hvorefter hun havde taget sin grædende dreng direkte med op til lederen og havde spurgt, hvor længe det her skulle fortsætte. Jeg har talt med tidligere ansatte, som gav udtryk for stress og dårlige forhold på stuen.
Fra mistrivsel til trivsel
Otto sagde stort set hver dag og aften, at han ikke ville i børnehave. Han virkede ked af det, stresset og udadreagerende. Efter han er startet i den nye børnehave, oplever vi en hel anden dreng. Han har aldrig klaget over, at nogen har slået ham, talt grimt til ham, og han har ikke rifter, sår eller blå mærker efter andre børn. Han græder ikke, når vi afleverer ham, og jeg har faktisk ikke hørt ham klage over noget der.
Den nye børnehave er en lille børnehave med kun en stue. Der virker til at være præcis det nærvær og den ro, som der skal være. Han har en høj trivsel der, og jeg fortryder blot, vi ikke skiftede noget før. Vi var heldige overhovedet at få en plads. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på de børn, der går i den gamle børnehave nu, hvis ikke forholdene er blevet bedre.
Det er ikke godt nok for børnene
Grunden til vi reagerer nu (efter skift af børnehave), er fordi vi ville vente nogle måneder og observere, om Otto fik en bedre trivsel af at være startet i ny børnehave. Det må vi konstatere, han har. Men vi føler et ansvar for at melde ud om de oplevelser, i forhold til de børn der går der nu. For det er langt fra okay. Det er en stor institution med seks vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Det virkede til, at både leder og medarbejdere var pressede på tid og overskud, som desværre er tilfældet i mange andre store institutioner.
Men det er ikke godt nok for børnene, og det kan ikke være rigtigt, at børn dagligt skal i institution under disse forhold. Vi har som sagt forsøgt at få møder og tlf. samtaler stablet på benene med institutionen uden held, så derfor føler vi et ansvar for at henvende os her i håb om, at der vil blive gjort noget ved de forhold, der er”.
Slut …
Vil du dele din historie? Så er du velkommen til at skrive til os på kontakt@boerns-vaerd.dk
OBS. Otto er et opdigtet navn, som er lavet for at passe på barnet. Vi har kendskab til forældres og institutionernes navne, som vi har valgt heller ikke nævne.
Vores formål med at bringe historien er at fortælle om de forhold, som der er for børn i nogle af landets dagtilbud.
En dag da vi hentede ham, havde han et stort sår på kinden, og ingen kunne sige, hvad det var kommet af. I det hele taget oplevede vi, at han havde rifter, sår eller blå mærker, hvor ingen kunne sige, hvor det kom fra.
