Struktur og ledelse, rammer for børns trivsel
Områdeledelse og en central forældrebestyrelse – og lokale forældrebestyrelser i dagtilbuddene er centrale emner i debatten om, hvordan vi bedst sikrer børns trivsel. Begge styringsmodeller har deres fordele og ulemper, som kan påvirke dagtilbuddenes kvalitet, fleksibilitet og forældresamarbejde.
I den efterfølgende tekst, vil vi opsummere nogle af fordelene og ulemperne ved det ene eller andet. Dog er vi af den grundlæggende overbevisning, gennem vores arbejde på børneområdet, at forældreinvolvering i er ret så afgørende for barnets trivsel.
“Områdeledelse defineres som: fælles ledelse af ensartede institutionstyper, typisk tidligere selvstændige institutioner på fx 0-6-års-området, der indgår som afdelinger i én ny institution. Den fælles ledelse af områdeinstitutionen udøves af en områdeleder i samarbejde med afdelingsledere af de enkelte afdelinger (Væksthus for Ledelse: Ledelse af dagtilbud under forandring, 2007)”.
Områdeledelse og fælles forældrebestyrelse
Fordele:
- Styrket professionalisering: Områdeledelse giver mulighed for at samle ressourcer og viden på tværs af flere institutioner, hvilket kan styrke ledelsens strategiske fokus og øge fagligheden i personalegrupperne. Dette kan føre til mere ensartet kvalitet i dagtilbuddene.Områdeledelse kan sætte fokus på pædagogisk faglighed og facilitere samarbejde mellem enhederne. Dette kan, når samarbejdet fungerer godt, styrke kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Men alle tiltag i praksis vil dog være afhængige af de ressourcer, som er ude i dagtilbuddene. Hvilke de fleste steder er, at der endnu ikke er minimumsnormering i praksis.
- Effektiv ressourceanvendelse: Med en samlet ledelse kan ressourcer, såsom pædagogisk personale og materialer, fordeles mere fleksibelt mellem institutioner, hvilket kunne give børnene bedre rammer. Det er dog ofte ikke en mulighed, da medarbejdere og fx. vikarkorps ikke bliver brugt på tværs af institutionerne. Men generelt kan fælles ledelse og administration give mulighed for bedre ressourceallokering, som kan frigøre tid fra den enkelte leder, som herved har tid til andre aktiviteter og personale. Hvis man kommunalt ønsker at nedlægge områdeledelsen, er dette opgaver, som man bør tage højde for skal tildeles andre – heri de fornødne ressourcer.
- Øget administrativ kapacitet og overblik: Områdeledelse aflaster den enkelte institutionsleder for administrative opgaver, så de kan fokusere mere på det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel. Områdeledere har bedre muligheder for at implementere overordnede strategier og forsøge at sikre ensartet kvalitet på tværs af institutioner. En kvalitetsrapport fra EVA og VIVE fra 2023 viste dog, at det kun var 10% af de undersøgte dagtilbud til 0-2 årige, som var af god kvalitet og at kvaliteten generelt er meget svingende i de undersøgte dagtilbud. Hvorvidt disse dagtilbud var omfattet af områdeledelse, melder kvalitetsundersøgelsen ikke noget om ( Rapport_Kvalitet i dagtilbud_final.
Ulemper:
- Manglende lokal forankring og tilknytning: Kritikere fremhæver, at områdeledelse kan føre til mindre nærværende ledelse, da en områdeleder sjældent har daglig kontakt med de enkelte institutioner. Dette kan reducere dialogen mellem ledelse, personale og forældre. Forældre kan derfor opleve, at beslutninger træffes langt væk fra den enkelte institution, hvilket kan mindske følelsen af at have indflydelse på deres barns hverdag. 1
- Længere kommunikationsveje: Både personale og forældre kan opleve en større afstand til ledelsen, hvilket kan gøre det sværere at adressere konkrete problemer hurtigt.
- Fokus på stordriftsfordele: Der er risiko for, at økonomiske hensyn vægtes højere end børnenes trivsel, hvilket kan medføre reduceret kvalitet i dagligdagen.
- Uklar rollefordeling: Det løbende samarbejde på tværs mellem ledere og en områdeledelse kan medføre forvirring om, hvem der har ansvar for hvilke opgaver.
- Udfordringer med gennemsigtighed: Forældre kan opleve det som sværere at få indsigt i beslutningsprocesserne, når ledelsen ikke er til stede lokalt.
Lokale forældrebestyrelser
Lokale forældrebestyrelser fungerer som en vigtig platform for at sikre forældrenes perspektiver i institutionernes hverdag og strategiske udvikling.
Fordele:
- Forældreinvolvering: Forældrebestyrelser giver mulighed for direkte indflydelse på dagtilbuddets drift og pædagogiske principper, hvilket kan styrke samarbejdet mellem hjem og institution (læs mere i om, hvorfor forældreinvolvering er vigtig for børns trivsel).
- Styrket lokalt ejerskab og øverste myndighed: Forældre har en unik indsigt i deres barns behov og kan hjælpe med at skabe en dagligdag, der fremmer børnenes trivsel og læring. Forældre får mere indflydelse og magt over tiltag, da man som en forældrebestyrelse agerer som en institutions øverste myndighed.
- Direkte dialog: Bestyrelserne skaber en kanal for direkte kommunikation med det pædagogiske personale, hvilket kan føre til hurtigere løsninger på lokale udfordringer.
- Nærhed til dagligdagen: Lokale bestyrelser giver forældre en stærkere stemme i beslutninger, der direkte vedrører deres barns institution. Dette kan øge forældrenes engagement og skabe bedre dialog med pædagogisk personale.
- Bedre forståelse af lokale behov: Lokale bestyrelser har et dybere kendskab til børnenes og institutionens specifikke udfordringer, hvilket kan føre til mere målrettede beslutninger.
Ulemper:
- Begrænsede ressourcer: Forældrebestyrelser har ikke samme adgang til den økonomiske og organisatoriske viden som områdeledelser, hvilket kan begrænse deres indflydelse.
- Varierende engagement: Effektiviteten af forældrebestyrelser afhænger af forældrenes engagement, hvilket kan variere meget. Mange forældre mangler viden om vigtigheden af at være i en forældrebestyrelse, har begrænset tid, og kan derfor nedprioritere at deltage i arbejdet.
- Manglende ensartethed: Varierende kvalitet og beslutninger mellem institutioner kan opstå, hvilket kan føre til ulighed i børns oplevelse og trivsel på tværs af enheder. Varierende kvalitet i dagtilbud er dog allerede en realitet mange steder – også ved områdeledelsen – da det kan variere meget fra institution til institution, hvor fx. stor pædagogandelen er, hvor mange børn som har behov for socialpædagogisk støtte og måske ikke får det, mm..
Sammenfatning
Der er fordele og ulemper ved begge modeller. Områdeledelse (med en central forældrebestyrelse) kan måske styrke fagligheden og effektivisere ressourcerne, men skabe forvirring i forhold til den lokale leders rolle og risikere at skabe afstand til forældre i de lokale dagtilbud. Lokale forældrebestyrelser sikrer en stærkere lokal forankring og bedre indsigt i det enkelte dagtilbud og kan have et tæt samarbejde med den respektive dagtilbudsleder, men kan have sværere ved at løse større strukturelle udfordringer. En løsning kunne være at kombinere de to modeller, så der er mulighed for både lokal indflydelse og ledelse – og strategisk overblik, hvilket samlet set kan sikre bedre trivsel for børn i dagtilbud.
En dagtilbudsleder rolle defineres typisk i disse fire:
- Faglig ledelse: ledelse, der retter sig imod det, som medarbejderne har som det faglige indhold i deres arbejde, og som typisk er institutionens kerneopgave
- Personaleledelse: ledelse af personaleforhold, dvs. det, der vedrører arbejdsmiljø og den enkelte medarbejder, konflikthåndtering mv.
- Administrativ ledelse: ledelse af administrative forhold med relation til økonomi, budget og regnskab samt arbejdstilrettelæggelse i form af arbejdsplaner, ferier mv.
- Strategisk ledelse: ledelse i forhold til langsigtede mål og prioritering af opgaver og indsatser (Klaudi Klausen, 2006, 33), herunder fastlæggelse af egen institutions strategi og levering af relevante input og ideer til siden og opad i ledelsesnetværk og hierarkier (Klaudi Klausen, 2006, 111).
Både en central strategisk leder, lokale dagtilbudsledere og lokale forældrebestyrelser har potentiale til at fremme børns trivsel, men det kræver en balance mellem central styring og lokal forankring. Heri, en balance mellem tildeling af ressourcer og opgaver. En kombination, hvor en form for leder sikrer overordnede strategier og et løft af kvalitet, ledere sikrer den lokale drift og forældrebestyrelser bidrager med lokalt engagement med fokus på børnenes trivsel, kan være vejen frem. Det er dog afgørende, at forældrene har en stemme og gennemsigtighed i processen, så beslutningerne altid tager udgangspunkt i børnenes behov.
Kilder: se rapporter fra FOA og Bureau 2000, samt undervisningsmateriale fra EMU (Danmarks læringsportal), understøtter debatten om nødvendigheden af at finde løsninger, der sikrer høj kvalitet i dagtilbuddene for alle børn.
Læs mere om Forældreinvolvering og børns trivsel i dagtilbud
Vil du læse mere om områdeledelse kan du læse her eva.dk
November 2024 er der en tendens til, at kommuner begynder at gå væk fra områdeledelse på dagtilbudsområdet. Frederikssund Kommune er meget muligt en af de næste.
I følge FOLA – Forældrenes Landsorganisation, vil en ændring til lokale forældrebestyrelser kun være en forbedring i at sikre forældreinvolvering, bedre samarbejde lokalt og sikre børns trivsel.
I Børns Værd spurgte vi den 27. november 2024 vores følgere på Instagram, hvad de ville foretrække. Ca. 150 svarede i storyopslaget – hvilket ikke kan siges at være et repræsentativt udsnit af forældre i Danmark – men det kan alligevel give et billede af, hvad forældre foretrækker. Følg Børns Værd på Instagram